Alle lønmodtagere i Danmark har ret til fem ugers ferie. Før man holder ferie skal man bestille feriemidler. Lønmodtagernes feriemidler optjenes i perioden 1. September til 31. August, i det efterfølgende år. Førhen var perioden i foråret. Den nye ferielov har ændret perioden. Derved opstod de meget omtalte indefrosne feriepenge. Disse er dog sidenhen kommet til udbetaling.
Feriemidlerne udgør 12,5 % af den løn der udbetales på måneds basis.
Enkelte lønmodtagere har ret til det der i folkemunde hedder den sjette ferieuge. Det handler om de offentligt ansatte og enkelte ansatte i det private.
Herunder kan du se lønmodtagerens feriemidler og meget mere info om feriemidler og den nye ferielov.
Forklaringen på lønmodtagernes feriemidler
Lønmodtagernes feriemidler er det der i gamle dage bare hed feriepenge. Feriemidler og feriepenge er således det samme. Den nye betegnelse blev indført sammen med den nye ferielov.
Feriemidlerne udgør 12,5 % af din løn og ret til fem ugers ferie hvert år. Den nye lov giver også ret til samtidighedsferie.
Feriemidler er således de penge som en lønmodtager optjener i løbet af et år, og som bliver udbetalt i forbindelse med afholdelse af ferie.
Ferien er på 25 dage
Ferien er på 25 dage, som du i nogen tilfælde selv råder over. I mange tilfælde råder du ikke selv over din ferie og skal afholde den på samme tidspunkt, som de øvrige medarbejdere.
Ferieperioden ligger i tre faste uger om sommeren og en omkring jul. Den sidste uge kan vare fri, til din egen disposition eller være fastlagt.
Uanset hvordan og hvorledes optjener du hvert år retten til at afholde 25 dages ferie og feriemidler til at afholde dem for, når du er lønmodtager.
Der gøres ikke forskel på om du er fuldtidsansat eller deltidsansat. Alle lønmodtagere har ret til de 25 dages ferie. Størrelsen af det beløb dine feriemidler lander på, variere naturligvis, alt efter hvor meget du får i løn og om du arbejder fuldtid eller deltid.
Feriemidlernes størrelse er variabel
Antallet af feriedage er det samme for alle. Størrelsen af det beløb du har at holde ferie for, altså dine feriemidler, er variabel.
Hvis du arbejder på deltid optjener du ikke nær så stort et beløb i feriemidler, som hvis du arbejder fuldtid. Det skyldes at feriemidler trækkes i procent. Procentsatsen bliver ikke ændret, uanset om du arbejder på deltid eller på fuldtid. Procentsatsen er 12,5 % for alle lønmodtagere. De 12,5 % trækkes af din løn. Arbejder du på deltid er din løn lavere end hvis du arbejder fuldtid, derfor er summen af de 12,5 % også lavere.
Desuden er der forskel på hvilket arbejde du har og hvilken løn du får. Får du en meget høj løn, vil de 12,5 % af din løn, som feriemidlerne udgør, også blive tilsvarende høj. Omvendt hvis du ligger i et lavt lønniveau, vil dine feriemidler også blive tilsvarende lave.
Til gengæld er de 12,5 % der bliver trukket af lønnen, til feriemidlerne, af hele lønnen. Det betyder altså også at hvis du har overarbejde, som bliver udbetalt og ikke skal afholdes som afspadsering, så bliver de også medregnet i lønnen og de 12,5 % bliver således også trukket af dem.
Ferien og feriemidlerne optjenes på et år
Perioden du optjener dine feriemidler i er et helt kalenderår. Dog følger det ikke kalenderen.
Førhen gik ferieperioden fra 1. May til 30. April i det efterfølgende år. Den nye ferielov har lavet om på perioden så den nu går fra 1. September til 31. August, i det efterfølgende år.
Uanset periodens skærings dage, så er det stadig den samme periode.
For hver måned du arbejder optjener du 2,08 dage til at holde ferie i. På et år bliver det til i alt 25 feriedage. De 25 dage er både de dage du kan holde ferie og de dage du er berettiget til at få feriemidler til.
De 25 feriedage er kun hverdagene. De weekender der ligger i ferieugerne afholdes bare som almindelig weekend og tæller ikke som feriedage. Der er fem hverdage i hver uge. Derfor bliver de samlede 25 dage til fem uger.
Arbejder du på skiftende tider, eller i weekenden, kan ferieregnskabet se anderledes ud. Dog kan du aldrig blive tvunget til at holde ferie i weekenden, med mindre du normalt arbejder i weekenden. Du kan heller ikke blive tvunget til at holde ferie på en erstatningsdag, selv om denne muligvis ligger midt i ugen, på en almindelig hverdag.
Samtidighedsferie
Den nye ferielov indførte et nyt begreb ud over selve begrebet feriemidler. Samtidighedsferie betyder lønmodtagerens ret til at afholde ferie i indeværende ferie år. Reelt set giver det lønmodtageren 16 måneder at afholde ferie i.
Samtidighedsferie giver dog ikke lønmodtageren ret til at holde ferie lige når han eller hun vil. I mange tilfælde skal ferien afholdes inden for bestemte perioder.
I industrien kaldes perioden for industriferien. Det kan være to eller tre uger, hvor produktionen lukkes helt eller delvist ned, så alle ferier kan afvikles på samme tid. Samtidig kan der også være en fastlagt periode omkring jul og nytår.
I skolevæsnet og daginstitutioner, følger personalet naturligvis børnene. Når skolen er lukket skal skolens personale afholde deres ferie. Nogen uger kan bruges på forberedelse og dermed ikke indgå i de 25 dage. Dog kan ferien kun i yderst sjældne tilfælde afholdes i perioder hvor skolen ikke er lukket. Daginstitutioner følger skolerne. Deres ferieperioder er ikke helt de samme, idet der er behov for pasning på alle tider af året. Men i grove træk følger de skolerne. Ofte er en løsning på afholdelse af ferie i den forudbestemte periode, at kun en enkelt institution i et område holder åbent, mens de øvrige lukker ned og afvikler ferie.
Forskudsferie
Et nyt begreb som kom med den nye ferielov er forskudsferie. Reelt set giver det lønmodtageren, ret til, efter aftale at afholde ferie på forskud. Altså at holde ferie selv om feriedagene endnu ikke er optjent.
Forskudsferie kan naturligvis kun lade sig gøre efter aftale og hvis det passer ind i produktionen. Det er dermed ikke en ret som en lønmodtager kan påberåbe sig, men en mulighed, som lønmodtageren kan benytte sig af, efter aftale.
Forskudsferie kan komme på tale og være en oplagt mulighed, hvis eksempelvis en familie gerne vil holde ferie sammen, men et af familiens medlemmer endnu ikke har optjent feriedage nok, til at holde ferie med den øvrige familie.
Ønsker man at afholde forskudsferie, er det en god ide at søge i så god tid som det er muligt.
Overførsel af ferie
Ferie der ikke er brugt op, kan hvis det passer ind i driften overføres til det efterfølgende år. Overførsel af ferie kan kun gøres til det efterfølgende år. Det kan altså ikke lade sig gøre at gemme ferien over flere år og dermed holde et halvt eller et helt år fri i sidste ende.
Ideen om at gemme ferie i længere perioder, har været oppe at vende, men har ikke haft tilstrækkelig tilslutning. Dels er det besværligt for en arbejdsplads at fastholde et stabilt flow, hvis der bliver åbnet for at medarbejdere kan holde ferie i lange perioder. Dels er der ikke ret mange lønmodtagere som har lyst til slet ikke at holde ferie, for så senere hen at kunne holde ferie i lang tid.
Er der feriemidler tilbage kan du således gemme dem til det efterfølgende år.
De indefrosne feriemidler
De indefrosne feriemidler opstod i udarbejdelsen af den nye ferielov. De er opstået i perioden 1. September 2019 til 31. August 2020. I feriemidler marts 2021 kom de sidste indefrosne feriemidler til udbetaling. De indefrosne feriemidler er således ikke frie feriemidler.
Indefrosne feriemidler der ikke blev hævet eller bestilt, bliver konverteret til pensionsopsparing.
De indefrosne feriemidler skabte en del røre i befolkningen. Nogen havde ikke så meget at sige og var indforståede med at en ny lov måtte have visse ulemper, som de var villige til at leve med. Andre var mere oprørte og hævdede med rette, at det ikke var rimeligt at indefryse penge, uanset hvilket navn de har, som rettelig er lønmodtagerens.
Bestil indefrosne feriemidler
Der er ikke længere mulighed for at få udbetalt de indefrosne feriemidler. Indefrosne feriemidler der ikke er udbetalt konverteres til pension, som du får udbetalt når du når pensionsalderen.
De indefrosne feriemidler, er således ikke længere aktuelle, uanset om du fik dem udbetalt eller ej.
Oprindeligt var det slet ikke meningen at de indefrosne feriemidler overhovedet skulle komme til udbetaling. Ideen var at lave en lille pensions buffer, for alle de indefrosne feriemidler.
Under covid 19 og den deraf følgende krise for hele erhvervslivet, blev det fra regeringens side besluttet at frigive de indefrosne feriemidler, for at sætte skub i forbruget og ad den vej hjælpe erhvervslivet. Derfor kom de indefrosne feriemidler, af et par omgange til udbetaling.
Tjek dine feriemidler
Tjek feriemidler før du booker rejsen. Du kan til enhver tid selv tjekke hvor meget ferie du har til gode og se hvor meget dine feriemidler udgør.
Feriemidlerne er dine feriepenge. Du har selv tjent dem, ved at gå på arbejde. Det er altså ikke penge der tilhøre staten eller din arbejdsgiver. Det er dine penge, men du skal søge om at få dem udbetalt. Udbetalingen kan desuden kun ske, hvis du rent faktisk holder ferie.
Selv om det er dine penge, er du altså ikke fri til at bruge dem hvor og hvornår du vil. Der er øremærkede til afholdelse af ferie.
Der sker sjældent fejl i beregningen af feriemidler, men det er altid fornuftigt selv at holde øje med den slags ting. Tjek derfor dine feriemidler og forsikre dig om at de er i overensstemmelse med det du selv kan regne ud.
Bestil feriemidler i god tid
Du kan tidligst bestille dine feriemidler en måned før du holder ferie. Bestil dem så tidligt som det er dig muligt, så du er sikker på at have dem, når du skal afholde ferien.
Selve ferien, altså de dage du påtænker at holde fri, kan du aftale længe før, med din arbejdsgiver. Med mindre du arbejder et sted hvor ferierne er fastlagte for alle ansatte.
Det tager højest fire hverdage, fra du har bestilt dine feriemidler, til de står på din nemkonto. Id feriemidler er bare dit nemID eller dit mitID. Kun i sjældne tilfælde er der knas i maskineriet. Men maskineriet består af mange dele. Dels skal arbejdsgiveren indberette og indbetale dine feriemidler. Dels skal feriemidlerne forvaltes og udskrives. I sidste ende er der din bestilling. Alle dele af maskineriet forløber som regel som smurt, men alt hvad der har med it at gøre, kan som bekendt fejle, ind i mellem. Derfor er det en rigtig god ide, at bestille så lang tid i forvejen, som det er muligt.
Hjemme ferie er også ferie
Det er en regel at du skal holde ferie. Det er ikke en regel at du skal rejse væk fra din bopæl, for at få dine feriemidler udbetalt.
Hjemme ferie er blevet et hit herhjemme. Det opstod som fænomen under de lange nedlukninger. Hvis der ikke var nedlukninger herhjemme, så var der det et andet sted. Derfor valgte mange at holde ferie derhjemme, eller rundt omkring i Danmark, når det var muligt.
Udbetalingen af dine feriemidler afhænger ikke af hvor du holder ferie, men kun af at du ikke er på arbejde. Du kan frit sætte dig på din yndlings cafe, hver eneste dag, ferien igennem, rejse til Spanien, eller blive i din baghave. Det bestemmer du heldigvis selv.
De lange udenlandsrejser til sydens sol og varme er i mange tilfælde blevet skiftet ud med de danske skove, åer og campingpladser.
Penge til ferien
Dine feriemidler kan være tilstrækkeligt til at afholde ferien i din egen baghave. Det er ikke sikkert at feriemidlerne alene er store nok til at købe en rejse sydpå.
For at få penge til ferien, kan du med fordel overveje at spare op, for egen regning uden om feriemidlerne.
En nem måde at gøre det på er ved at hæve alle feriemidlerne, afholde ferien herhjemme, helst i egen baghave, et eller to år i træk. I baghaven kan du begrænse dine udgifter og derved spare de fleste af dine feriemidler op. Efter et, to eller måske tre år, har du alene ud af dine feriemidler fået råd til en togrejse gennem Europa, eller en anden rejse uden for landets grænser.
Ferie er genopladning
At holde ferie handler ikke kun om at opleve andre og nye ting. Andre og nye ting er fantastisk og noget vi mennesker ind imellem har brug for, men ferie er mere end det.
Mange mennesker lever et hektisk liv i hverdagen. Livet består af transport til og fra arbejde, selve arbejdet, indkøb, madlavning og rengøring. Er der børn inde i billeder skal der også lige påregnes transport, lektielæsning og alt muligt andet i forhold til børnene.
Sådan et liv er hverdag for rigtig mange lønmodtagere. Det er ikke en træls hverdag, men en trættende hverdag.
Når weekenden kommer slutter arbejdet sjældent helt. Alle hængepartier, fra hele ugen, plus storvask og alt muligt andet, ligger klar til weekenden. Derfor giver weekenden ikke den helt store opladning til den kommende uge, men er mere en art afslutning på den forgangne.
Ferierne er der hvor der for alvor kan holdes fri. Ferierne er opladning til endnu et langt sejt træk i en hektisk hverdag.
Derfor er ferien både vigtig og hellig. Den er vigtig for den enkelte medarbejder men også for arbejdsgiveren. Trætte og syge medarbejdere yder ikke. Det gør friske og veloplagte medarbejdere.
Adspurgt var der hverken stor interesse fra de enkelte lønmodtagere og ej heller fra arbejdsgiverne, at have muligheden for at spare ferie og feriemidler op i lang tid, for på sigt at have muligheden for at holde en meget lang ferie.
Den sjette ferieuge
Som offentligt ansat er du berettiget til løn under sygdom og en ekstra uges ferie, ud over de fem som ferieloven allerede giver.
Denne ekstra uge, som du er berettiget til, ud over de fem uger, kaldes i folkemunde for den sjette ferieuge.
Afholdes den sjette ferieuge ikke, overgår den automatisk til det kommende ferie år. Dog kan ferieugen også komme til udbetaling, hvis den ikke er afholdt. For at få ugen som udbetaling skal der ansøges om dette før 1. Oktober.
Den sjette ferieuge er egentligt fem dage. De fem dage kan holdes enkeltvis som feriedage eller som omsorgsdage.
Som offentligt ansat er den sjette ferieuge eller de fem omsorgsdage, noget du har ret til. I det private regi er der nogen som tilbyder samme ordning, men det er langt fra alle.
De fem ferieuger, eller de 25 dage er noget som er vedtaget ved lov og som alle arbejdsgivere i Danmark skal overholde. Den ekstra uge er ikke vedtaget ved lov og derfor en individuel beslutning i det private regi.
Muligheden for at holde en lang ferie
Mange drømmer om at holde en rigtig lang ferie. De drømmer om selv at rejse i tre eller flere måneder i Asien, eller endnu flere måneder sammen med deres familie.
At rejse er at leve, sagde H. C. Andersen. Mange mennesker har det på samme måde og ønsker at berige deres eget og deres børns liv med oplevelser, som man ikke lige finder herhjemme.
Muligheden for at opspare sine feriedage og feriemidler, for på et senere tidspunkt, at holde en længerevarende ferie, findes ikke.
Ønsker man at holde en lang ferie er det altså ikke den vej man skal gå.
Nogle virksomheder tillader orlov. Kun i yderst sjældne tilfælde er en orlov betalt. Det betyder at du som lønmodtager er fritaget fra at gå på arbejde, og at du ikke får løn, i samme periode som du er fritaget.
Når man således ikke kan spare sine feriedage op og heller ikke kan gemme sine feriemidler, med mindre man selv spare dem op, betyder det at man selv skal finansiere en længerevarende ferie.
Ikke alle giver tilladelse til at holde orlov, heller ikke selv om det ikke koster arbejdsgiveren noget.
For mange slutter drømmen her. For andre betyder det farvel til arbejdspladsen og goddag til friheden. Sidstnævnte kræver både en hel masse mod og helst en lille garanti for en anden ansættelse, når den lange ferie igen skal konverteres til hverdag.
Arbejdsmarkedet er mere flydende
Heldigvis er arbejdsmarkedet ikke længere så bundet af traditionen om tilknytning til samme arbejdsplads hele livet, som det var tilfældet førhen.
I dag er arbejdsmarkedet mere flydende og der er ingen skam i at skifte arbejde og arbejdsplads flere gange gennem karrieren. Det er endog ganske almindeligt at skifte branche og prøve helt nye veje og interesseområder undervejs.
Muligheden for at sige sit job op, tage en lang rejse og derefter finde en ny plads på arbejdsmarkedet, er slet ikke urealistisk.
Feriemidlerne er også flydende og følger med lønmodtageren, uanset hvor han eller hun er ansat.
Skifter du arbejde, skal du således ikke selv bekymre dig synderligt om dine feriemidler. De følger automatisk med fra det gamle arbejdssted til det nye.
Det sker der med dine feriemidler hvis du dør
Hvis du ikke selv er i live længere, til at modtage dine feriepenge, bliver de overflyttet til din nemkonto. Derfor er det vigtigt for de efterladte at holde kontoen åben, indtil alle beløb, herunder feriemidlerne er kommet ind på kontoen. Kravet om at der skal afholdes ferie, for at få feriemidlerne udbetalt, bortfalder naturligvis.
Skifteretten får automatisk besked om at der kommer en portion feriepenge.
Ferie på kontanthjælp
Hvis du ikke er lønmodtager gælder alle regler herover ikke for dig.
Efter loven har en kontanthjælpsmodtager eller en modtager af uddannelsesydelse, ret til at holde fire ugers ferie og samtidig modtage den samme ydelse. De fire uger er betinget af at man har modtaget kontanthjælp eller uddannelsesydelse i 12 sammenhængende måneder.
Ferie på SU
Er du på SU gælder alle herover nævnte regler og rettigheder ikke for dig. Reglerne og rettighederne er for lønmodtagere. SU regnes ikke som lønmodtager.
Staten giver studerende økonomisk hjælp mens de er indskrevet på et studie. Denne hjælp kaldes SU.
Er man indskrevet på et studie, der berettiger til SU og som strækker sig hen over sommerferien, kan man få SU i sommerferien. Skifter man mellem to uddannelser, hvor den ene afslutter før sommerferien og den anden begynder efter sommerferien, er man ikke berettiget til SU i ferien.
SU er et klippekortsystem. Det betyder at du selv kan gemme klip, hvis du ved at du senere hen kan få brug for dem, ved en eventuel sommerferie, mellem to uddannelser. Har du arbejde ved siden af dine studier, kan du således i en periode undlade at få SU og derved opspare klip, som du kan bruge senere.
Har du feriepenge til gode fra dit studie job, eller fra et tidligere arbejde, kan du bruge dem i sommerperioden. Du kan også få dem udbetalt, selv om du er berettiget til SU samtidig. Dog skal du være opmærksom på at dine feriepenge bliver regnet som indkomst. Du skal være opmærksom på hele din indkomst, når du er på SU. For stor egen indkomst kan koste dig dyrt i nedsat SU. På SU hjemmesiden kan du se en tabel over hvor meget du selv må tjene.
FAQ
Herunder finder du svar på de mest typiske spørgsmål i forbindelse med feriemidler.
Hvornår udbetales feriemidler?
Hvornår bliver feriemidler udbetalt skal ses i forhold til hvornår de er optjent og hvornår de er bestilt. Din feriemidler udbetaling sker hurtigt efter du har bestilt dem. Optjente feriemidler er fra året før. Hvornår kan feriemidler udbetales, afhænger således af både hvornår de er optjent og hvornår du har bedt om at få udbetalt feriemidler. Bestilt feriemidler i god tid, så du er sikker på at have dem når ferien kommer.
Hvilken periode optjenes feriemidlerne i?
Feriemidler optjenes i perioden mellem 1. September det ene år og 31. August, det efterfølgende år.
Hvor meget er feriemidler i procent?
Din løn består af flere dele. Dels er der det beløb du får udbetalt. Et andet beløb går til skat. Endnu et beløb kan trækkes til pension. 12,5 % trækkes af den samlede løn til feriemidler.
Er der forskel på feriepenge og feriemidler?
Nej, mine feriemidler og mine feriepenge er nøjagtigt det samme. Ligeledes er udbetaling af feriemidler det samme som udbetaling af feriepenge.
Kan man gemme feriemidler til året efter?
Ja og nej. Du kan gemme op til fire uger af dine feriemidler til det efterfølgende år. Alt derover skal du afholde og søge om at få udbetalt i det indeværende ferieår.
Hvad sker der med mine feriepenge hvis jeg dør?
Dine feriemidler overgår til boet efter dig. Feriemidlerne bliver opgjort og beløbet bliver helt automatisk sat ind på din nemkonto. Skifteretten får automatisk og direkte besked, så der er ikke noget dine efterladte selv skal sørge for.
Kan man få udbetalt feriemidler uden at holde ferie?
Som udgangspunkt skal du holde ferie, for at få udbetalt dine feriemidler. Ideen med at fastholde en del af lønnen og øremærke den til ferie, er netop at hjælpe folk med både at holde ferie og at have råd til at holde ferie.